Store bagedag - Kagemonster

Store bagedag

Store bagedag

En dag i bagningens navn.

 

Åh det er dejligt at have fri. Dagen i dag var dedikeret til alt det jeg ikke har nået i løbet af uden, den forsvandt nemlig med en blanding af koncert, mellemkritik på skolen og høfeber (som i år virkelig har sat hårdt ind) så jeg fik ordnet haven, vasket tøj, købt lækre grøntsager og bagt 🙂 i retfærdighedens navn skal det da lige tilføjes at husets mandlige beboer da også gjorde noget, trods hans immobilitet i form af en dårlig fod.

Da havearbejdet var overstået gik turen til gårdbiksen ude i Tilst, der åbnede her i torsdags. En rigtig gårdbutik kan man ikke rigtig kalde det – men de har da friske lækre grøntsager og noget af det er til en ganske fair pris – så turen kommer jo nok til at gå derover nogle gange i løbet af sommeren. Dagens “høst” blev til det her

 Friske ærter, rabarber, bønner, en agurk og ufiltreret æblesaft og æble/solbær saft.

Herefter blev det tid til at få bagt. Det helt store projekt i dag blev at få bagt knækbrød, hvilket jeg aldrig har prøvet før, jeg ville egentlig have brugt opskriften fra almanak, men tænkte at jeg ville have nogle kerner i – så det blev en portion af hvad jeg nu havde så det blev den her “opskrift:”

1 dl havregryn
½ dl solsikkekerner
½ dl sesamfrø
½ dl hørfrø
50 g fuldkorns hvedemel
ca. 200 g alm. hvedemel
1 tsk bagepulver
knap 1 dl olie
2 dl vand

først blandede jeg alle kernerne sammen

synes det var så fint at det fortjente et billede :p
Derefter hældte jeg olie og vand i og til sidst mel og bagepulver. Almanak sagde hverken noget om olie eller bagepulver, men syntes at kunne huske at svigermor havde sagt noget om olie og tænkte at bagepulveret kunne få dem til at blive lidt mere luftige – og da det alligevel bare var et forsøg kunne jeg jo lige så godt prøve det hele.

 

Jeg gættede på at konsistensen cirka skulle være sådan her, derefter delte jeg portionen i to og rullede det ud direkte på bagepapiret og skar det ud i (nogle meget uens) firkanter

Efter knap 20 minutter ved 220 grader i varmluftsovn havde de fået alt for meget. Så tror jeg sætter det ned til 200 grader næste gang. – Sådan går det når man glemmer at holde øje med ovnen. Men nu er der i hvert fald “eftermiddags snacks” til de lange skoledage.

Udover knækbrød blev det også til “hyggefranskbrød” efter opskriften i god mad, let at lave – så var der også lidt til at smide i fryseren 🙂

Cookies efter almanak opskriften

og en gang rabarber med marcipan/havregryn crumble

Også lige grunden til at jeg ikke fik holdt øje med knækbrødene:

Det var jo ikke til at stå for da gemalen stillede op med det her – desværre var han ikke sød nok til at lade mig vinde i “500” :p
Så har jeg vist også lavet nok for i dag, nu står den på rabarber og Bridget Jones for jeg ved ikke hvilken gang  🙂

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privatindstillinger

Når du besøger et websted, kan det gemme eller hente oplysninger på din browser, hovedsagelig i form af cookies. Kontrollér dine personlige Cookie Services her.


Vi bruger Google Analytics til at lave statistik på besøg og skabe en bedre brugeroplevelse
  • _ga
  • _gid
  • _gat

Decline all Services
Accept all Services