Min udgave af et brød fra River Cottage.
I River Cottage så vi på et tidspunkt den her type brød blive lavet og har siden været helt vilde med det! Det er bare et simpelt hvedebrød med det smager bare så godt og kan efter min mening bruges til det meste.
Opskriften er altså rivercottage – jeg bruger bare almindeligt gær frem for tørgær.
Til et brød bruges der:
- 300 g mel
7 g salt
25 g gær (eller mindre hvis du har tid til at vente på at det hæver)
1 spsk smags neutral olie (ikke bydene nødvendigt, brødet bliver bare lidt bedre med det)
3 dl varm vand
gæret opløses i vandet og olie, mel og salt blandes i – for at undgå klumper synes jeg det er lettest at tage lidt mel af gangen, men du kan være helt sikker på at alt melet skal bruges.
Når det er blandet er dejen meget klistret – lad være med at putte mere mel i!! dejen bliver nemlig mere lind og glat når den bliver æltet og kommes der mere mel i bliver brødet tørt.
Dejen æltes i ca. 10 minuttter ved at lægge den på et meldrysset bord, også skal den strækkes væk fra dig og foldes ind i mod dig selv – Forvirret? er vist ikke så god til at forklare det – heldigvis har Camilla Plum lavet en video med det og så vidt jeg kan se er det den æltemetode jeg snakker om.
Når dejen er æltet færdig, lægges den i en meldrysset skål og der lægges madfilm over. Den skal så – som så mange andre brød – hæve til dobbelt størrelse, det tager ca. en time.
Når dejen er hævet vendes den ud på bordet og dejen “trykkes” ned med fingerspidserne (kan se at fru Plum siger man ikke skal gøre det, meeen det plejer jeg nu at gøre og brødet bliver jo som sagt ganske udemærket)
Derefter formes det til den form man nu vil have, jeg plejer bare at lave det rundt, synes det er lidt hyggeligt og dejen er alligevel i den form efter hævningen.
Derefter ridses overfladen som man nu selv foretrækker det – jeg skifter mellem at lave et kryds og to “streger.” Det skal efterhæve – under et viskestykke – i 45 minutter.
Ovnen forvarmes – med bagepladen i – til 250 grader. Placer forsigtigt brødet på den varme plade og bag det i 10 minutter, skru derefter ned til 190 grader og bag det cirka 30 minutter mere, igen hold øje med det, der er stor forskel på ovne og jeg tror vores giver lidt for meget varme.
Vi plejer at stænke lidt vand ind over brødet en gang imellem eller sætte noget vand ind i bunden af ovnen, det skulle give en mere sprød skorpe, men det er ikke så nødvendigt ved den her opskrift.
Så er brødet klar til at spise – velbekomme 🙂
Vil du se den originale engelske opskrift så er den her.
Skriv en kommentar