/Disclaimer – dette er et reklameindlæg

I Danmark er kagetraditionerne store, og mange lande kender da også til den såkaldte ’Danish’, der altså er en betegnelse for det danske wienerbrød, som vi alle kender så godt. Men Danmark er langt fra det eneste land med stolte kagetraditioner, og måske er vi i Danmark lidt for dårlige til at kigge ud over egne landegrænser lige på dette punkt. Det norske køkken byder for eksempel også på en masse lækre delikatesser, men det kan være svært at navigere rundt i som udefrakommende. Derfor vil jeg anbefale, at du søger inspiration hos norske brugere og hverdagsanmeldere på NorskeAnmeldelser, da du her vil få deres ærlige mening om blandt andet norske kager og lækkerier fra Cake it easy.

Kvæfjordskage – En norsk specialitet

Vi kan ikke snakke om norsk bagværk uden at runde den storslåede Kvæfjordskage. I 2002 fik kagen en imponerende titel som værende Norges nationalkage, og derfor er den selvfølgelig et centralt element i det norske bageunivers. Med ingredienser som marengs og flødeskum i relativt store mængder er der ingen tvivl om, at denne kage ikke står på første side af slankekuren, men til gengæld excellerer den når det kommer til smag! Så hvis du har mod på at synde en lille smule, så kan du roligt kaste dig ud i den norske kvæfjordskage, der af nogle nordmænd omtales som ”Kongekake”. Kan kagen leve op til de royale sammenligninger? Det må være op til dig at afgøre.

Norsk æblekage

 

Selvom marengs og flødeskum lyder lækkert, vil jeg også lige komme forbi denne her norske specialitet: Norsk æblekage. Kagen minder mere om det mange danskere måske vil omtale som æbletærte, fremfor den traditionelle gammeldags æblekage. Kagen består af en mørdej og sødt, lækkert æblefyld, der smager godt både i Norge og Danmark. Man kan på mange måder sige, at de norske kager på ingen måde er langt fra de danske bagespecialiteter, og man kan altså sagtens variere sit bagværks- og kageindtag en lille smule, så der både bliver plads til både de danske klassikere og de norske specialiteter.

Julesmåkager

Det er altså ikke kun her i Danmark, at julen fylder enormt meget. Og duften af friskbagte småkager er også noget nordmændene forbinder med julestemning. Du kan blandt andet vælge at prøve kræfter med den norske version af de klassiske klejner, gøre julen sødere med de norske sirupskager, prøve deres vaniljekranslignende berlinerkranse eller kaste dig ud i de æstetisk flotte krumkager. Julesmåkagerne fra Norge har på mange måde deres egne specifikke særpræg, men samtidig kan man sagtens finde ligheder mellem dem og de danske julekager, som vi værdsætter så højt herhjemme.

Giver det mening at sammenligne danske og norske kagespecialiteter?

Som jeg netop var inde på, vil du finde mange ligheder, hvis du vælger at sammenligne bagværk fra Danmark og Norge. Men jeg synes ikke, at der er grund til at forsøge at kåre en vinder mellem de to nationer. Bagværket fra hver nation har hver sin charme og hver deres kvaliteter, så hvad med at prøve lidt af det norske, samtidig med, at du fortsætter med at nyde de danske specialiteter, som du allerede holder af.