Til jul hører massere af konfekt – men hvis det skal være lidt andet end “bare” marcipan og nougat dyppet i chokolade (bevares det smager bestemt også godt!) kunne et alternativ – eller supplement(?) være fyldte chokolader.

Imponer julegæsterne

Vil vi ikke alle, et eller andet sted, gerne imponere vores gæster – bare en lille smule? Under alle omstændigheder er det i hvert fald helt sikkert at hjemmelavede fyldte chokolader ikke går upåagtet hen. I virkeligheden er det ikke så svært, men det behøver vi jo ikke fortælle gæsterne.

Det kræver dog lidt udstyr og noget øvelse – heldigvis kan de fleste gæster sagtens spise et ekstra chokolade, selvom den måske ikke er tempereret helt korrekt (og ellers er der jo en oplagt grund til at spise lidt ekstra chokolade selv)

Dette indlæg indeholder affilliate/reklame links

Udstyr og øvelse

Udstyret du først og fremmest skal have styr på er formene til chokoladen. Du kan vælge silikone- eller plastiskforme. Vælger du plastikforme skal du være sikker på at det er hård plast, sådan at du kan “slå” chokoladerne ud når de er færdige.

[action full_width=’yes’ content_in_grid=’no’ type=’normal’ icon=” icon_size=” icon_color=” custom_icon=” background_color=” border_color=” show_button=’yes’ button_text=’Klik her for at se et stort udvalg af chokoladeforme’ button_link=’https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=16690&bannerid=22011&htmlurl=https://www.bagetid.dk/shop/244-chokoladeforme/’ button_target=” button_text_color=” button_hover_text_color=” button_background_color=” button_hover_background_color=” button_border_color=” button_hover_border_color=”]

Der findes mange flotte chokoladeforme:

[/action]

Udover formene, skal du også have en gryde, en skål (der passer i gryden) til at smelte chokoladen i og et termometer, for at kunne temperer chokoladen. Derudover er det en god idé med en sprøjtepose til at få fyldet i chokoladerne.

Øvelsen du skal have, for at lave fyldte chokolader er at temperere chokolade. Det kan være noget drilsk noget, men du kan se en fin lille guide her.  Det er vigtigt at chokoladen bliver tempereret, ellers kan du simpelthen ikke få dem ud af formen (hvis det er en plastik form) chokoladen trækker sig nemlig en lille smule sammen og gør at den slipper. Er det første gang du bruger din plastik form, skal du også huske at pensle den med chokolade først, som vaskes væk  – dette er for at “fedte” formen ind, ellers kan det igen være svært at få chokoladen ud (den fejl lavede jeg selv med min første form). Husk i øvrigt at sulfo er strengt forbudt når du skal gøre formen ren! Varmt vand og lidt knofedt er rigeligt!

Fyld

Der skal selvfølgelig fyld i fyldte chokolader. Det er jo smag og behag hvad man er til, men jeg er stor tilhænger af en choko-orange-ganace. Den laver du sådan her:

  • 1 dl fløde
  • 50 g mørk chokolade
  • skal af 1 (usprøjet) appelsin

Brug en finskræller (eller en almindelig kartoffelskræller) til at tage den yderste lag skal af appelsinen, i større stykker. Kom dem i fløden og lad det trække i et døgns tid. Herefter koges fløden op (stadig med appelskallerne i.) Når fløden er kogt op, fjernes appelsinskallerne og fløden bruges til at smelte chokoladen, ved at hælde fløden, lidt ad gangen, over chokoladen og lade det smelte sammen.

Samle chokoladerne

Når chokoladerne skal samles, skal du starte med at temperere chokoladen og derefter fordele den i formen. Hæld den overskydende chokolade ud igen, “hjælp” gerne ved at banke lidt på siden af formen. Herefter sættes chokoladen til at størkne. Lad formen stå med bunden i vejret. Når chokoladen er størknet fordeles fyldet i chokoladerne. Fyld ikke helt op – der skal være plads til at “lukke.”

Dette gør du ved at hælde mere (tempereret) chokolade ud over formen. Det er vigtigt at der ikke er huller i chokoladerne – på den måde holder de bedre. Skrab det overskydende chokolade af og sæt chokoladerne til at størkne.

Når de er størknet helt op kan du vende dem ud af formen. Hvis de er tempereret rigtigt, vil de fleste falde ud helt af sig selv, ellers kan du give formen (igen hvis det er en form af hård plastik) et hårdt bank ned i bordet, så slipper de fleste. Er det en form i silikone er dette selvfølgelig meget nemmere, da du så bare kan trykke dem forsigtigt ud.

Så er det ellers bare at spise de små lækkerbiskner. Velbekomme – og god jul!