Gulerodskage:

Grønsager og kage i eet, – så kan vi da godt narre os selv til at det er lidt sundt, og når det samtidigt smager super lækkert, så er det jo bare win win.

Ingredienser

  • 80 gram flydende margarine
  • 100 gram sukker
  • 2 æg
  • 4 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 dl mælk
  • 120 gram revet gulerødder
  • 300 gram mel

 

Fremgangsmåde

1. Margarine, sukker og kanel røres sammen

2. Æg tilsættes, samt bagepulver og mælk

3. Gulerødderne skrælles og rives, og tilsættes

4. Tilsidst tilsættes melet, det hele røres godt sammen, og bages ved 200 grader i ca 20 minutter

5. Pyntes med flormelis

 

Gulerodskage om sommeren.

Jeg elsker gulerodskage, fordi den er så dejlig nem at lave – samt den er meget let af en skærekage at være. Der er også mange muligheder for at tilføje ekstra smag, i form af smørelse på toppen. Der er især mange der laver en ostecreme og kommer på, det synes jeg også selv er ret lækkert. Det fine ved sådan en ostecreme, er at man kan variere den efter sæsonen. Om sommeren så synes jeg godt den må være frisk og lækker, så kan jeg godt finde på at komme lime i cremen. For på den måde så får jeg lige løftet den op fra den fede ostecreme, og gjort den lidt sommer lækker.

 

Gulerodskage om vinteren.

Kan jeg også godt lide at bage, men så laver jeg gerne cremen og smagen mere fed i det. For så er det koldt og råt udenfor, og så synes jeg det er virkelig skønt med noget rigtig comfort food. Derfor kan jeg godt finde på at lave en creme hvor der bare er god med flormelis i, for at søde cremen. Og så ellers bare nyde den lidt fede topping, og en god kop kaffe.